Mit Helbred er både et TIDSSKRIFT, en BOGHANDEL og et FORLAG. Hjemmesiden består hovedsaglig af to sektioner. Vælg venligst et menupunkt til venstre, eller gå direkte til en af de to nedenstående sektioner:
Velkommen til Mit Helbred
MIN BOGHANDEL

I Min Boghandel vil du især kunne finde bøger om helbred/behandling/sundhed.
Klik på kassen 'Mit Helbred, Min Boghandel' her foroven til højre, så finder du de bøger, der p.t. er på lager. Priserne er prisen i Min Boghandel. Klikker du på en bog kommer prisen i Min Bogklub frem øverst i teksten, der beskriver bogen.
HUSK: MIN BOGHANDEL SENDER PORTOFRIT VED SAMLET KØB OVER 300 KR. (ellers + 45,-kr.)
Nyheder
NY BOG: Nyt vegetarisk køkken

Skrevet den 24-11-2011 kl. 15:25
En anderledes kogebog for alle, der holder af god mad og gode råvarer!
Nicola Graimes vil med sin tilbagelænede stil utvivlsomt tiltale alle. Selv de – vegetarer eller ej – der kun nødigt nærmer sig køkkenet. Nyt vegetarisk køkken adskiller sig fra traditionelle kogebøger ved, at opskrifterne er inddelt efter fremstillingsform i stedet for genre. I de seks kapitler finder man temaerne raw, grillet, stegt, dampet, simret og bagt, hvorunder der er flere bud på både forretter, hovedretter, tilbehør og desserter.
Der er rig mulighed selv at sammensætte en menu blandet ud fra de forskellige teknikker, men absolut også for at sammensætte en menu baseret udelukkende på én bestemt teknik. Uanset om man blot har brug for lidt inspiration til madplanen eller står overfor det helt store gæstebud, er Graimes’ bog anvendelig.
Nyt vegetarisk køkken lægger op til utallige variationer, og er samtidigt en opfordring til fortsat at lege med ingredienser, råvarer og teknikker, så den enkelte ved selvsyn kan konstatere, hvorledes en ingrediens reagerer på at blive f.eks. henholdsvis bagt, grillet eller dampet, og hvad de forskellige teknikker gør ved en given ret. Samtidig er opskrifterne så simple og letforståelige, at selv den mest uerfarne kok trygt kan kaste sig ud i opskrifterne og stadig imponere både sig selv og eventuelle gæster med resultatet.
Nicola Graimes har været redaktør på det ansete Vegetarian Living Magazine. Hun har skrevet mere end 20 mad- og kogebøger.
NY BOG: Hvad fejler du i grunden?

Skrevet den 12-11-2011 kl. 05:49
Hvad fejler du i grunden?
Af Carsten Vagn-Hansen
Selv om de fleste mener, at livsvilkårene generelt er blevet bedre, så føler mange mennesker sig oftere syge i dag end tidligere. Folk går mere til læge, og medicinforbruget er stort og stigende, selv om alle erfaringer viser, at 95 ud af 100 bliver raske af sig selv i løbet af 14 dage.
Hverdagens stress og problemer bliver i mødet mellem behandler og patient betegnet som sygdom og behandlet herefter. Overfladiske symptombehandlinger beslaglægger alt for mange ressourcer og forhindrer, at man får afdækket de grundlæggende årsager. Alt for mange mennesker bliver i øvrigt syge af den behandling, de får. Bivirkninger af lægemidler er i dag den fjerde hyppigste dødsårsag. Det er både din egen og lægens opgave at finde frem til, hvad du i grunden fejler, og hvad den egentlige årsag er.
Denne bog handler om, hvad der er vigtigt for dig, dit liv og de fællesskaber, du er en del af. Føler du dig syg, så søg efter årsagen. Lad være med at behandle dine symptomer, før du har fundet ud af, hvad grunden til dem er. Tænk over, om du opfylder dine grundlæggende behov for sund mad, kosttilskud, frisk luft, rent vand, motion, et godt fællesskab med andre, og føler at dit liv er meningsfuldt.
Bogen er skrevet af læge og sundhedskonsulent, Carsten Vagn-Hansen, tidligere kendt som ”Radiodoktoren”. På baggrund af en livslang erfaring, der har lært ham, at Vorherre, tiden og naturen er de tre store læger.
NY BOG: Blinde pletter

Skrevet den 12-10-2011 kl. 10:15
Henrik Isager skrev for ti år siden bogen Stress og udstødelse om bl.a. piskesmæld og kronisk træthedssyndrom. Nu har Isager, der for snart mange år siden fratrådte en overlægestilling ved Odense Universitetshospital af samvittighedsmæssige årsager, skrevet bogen Blinde pletter om hvad Isager betegner som lægernes og medicinalindustriens amputerede virkelighed.
Blinde pletter er en skarp, akademisk analyse, der retter en meget stærk kritik af lægevidenskaben, af lægerne og af den styring medicinalindustrien udøver. Det er en kritik, der har vidtrækkende perspektiver, men den tager sit udgangspunkt i hvad Isager omtaler som den manglende erkendelse af epidemien af energitabssygdomme, de sygdomme, som nævnes i undertitlen og som iflg. Isager har antaget et epidemisk omfang.
Hvorfor er epidemien af energitab ikke ankendt som en biologisk realitet eller som et centralt økologisk problem, selv om stærke indicier peger i den retning? spørger Isager. I stedet for psykiatriserer lægerne og sundhedssystemet i vid udstrækning det spektrum af sygdomme som Isager betegner som energitabssygdomme.
Henrik Isagers analyse munder ud i en skarp og kritisk vurdering af lægestandens og medicinalindustriens ideologiske grundlag parallelt hermed rummer bogen en gennemgang af epidemiens naturhistorie, der tilsammen giver os noget af forklaringen på, hvordan kommercielt og politisk inspirerede erkendelsesblokeringer er baggrunden for de fremherskende lægelige holdninger til disse patienter.
Bogen består af fire dele. I slutafsnittet vurderes patienternes situation herhjemme som meget forskellig fra region til region og fra kommune til kommune. Isagers analyse af det danske sundhedssystem hviler på et stærkt fagligt grundlag. Isagers dom over sundhedssystemt er et ualmindelig velfunderet og kritisk indlæg i en dansk sundhedsdebat, der aldrig for alvor er kommet ud over klicheernes horisont.
BOGEN FÅS OGSÅ I MIN BOGKLUB.
NY BOG: Stabilt blodsukker

Skrevet den 12-10-2011 kl. 10:06
Stabilt blodsukker
Af Siff Holst
Stabilt blodsukker - Overskud i hverdagen giver dig viden og redskaber, så du kan hjælpe dig selv til et sundere liv med energi, klarhed og overskud
For at få et sundere liv er der tre vigtige elementer: Kost, tanker og bevægelse, som bliver beskrevet i bogens tre dele.
Del 1 forklarer, hvad kroppen bruger blodsukkeret til, hvilke værdier der er normale, og hvad der henholdsvis fremmer eller hæmmer et stabilt blodsukker.
Del 2 fortæller om teorien bag kostens indvirkning på kroppen, om vitaminer og mineraler og om tanker og bevægelse. I denne del er der også utraditionelle, men samtidig enkle, lækre retter, der understøtter et stabilt blodsukker.
Del 3 indeholder en modulopbygget handlingsplan, hvor det er muligt at følge en af tre forskellige modul og derved opnå stabilt blodsukker.
BOGEN FÅS OGSÅ I MIN BOGKLUB
NY BOG: Elsk din lever og lev længere

Skrevet den 11-8-2011 kl. 17:35
Forfatter: Andras Moritz. HOVEDLAND: 2011. Pris i Min Boghandel: 269,- kr.
I Danmark får ca. hver femte kvinde og hver tiende mand galdesten. Nogle lever uden at opdage det, mens andre får galdestensanfald. I sidstnævnte tilfælde vil man blive indlagt og få galdestenene fjernet. Men denne behandling er kun symptombehandling, det fjerner ikke den bagvedliggende årsag til sygdommen og i mange tilfælde kan det lede til andre alvorlige tilstande. De fleste voksne mennesker, der lever i den vestlige verden, og særligt de, der har kroniske sygdomme som hjertekarsygdomme, leddegigt, kræft eller diabetes, har hundrede, hvis ikke tusinder af galdesten, der blokerer deres galdeblære.
Denne bog giver en grundig redegørelse for hvilke grunde der kan være til, at galdesten i lunger og galdeblæren opstår og hvorfor disse sten er ansvarlige for de mest almindelige sygdomme, der er udbredte i verden i dag. Bogen giver læseren den nødvendige viden man skal bruge for at genkende symptomerne på galdesten, og den giver en gør-det-selv vejledning til, hvordan man smertefrit udrenser dem i ens eget hjem. Den giver også en praktisk guide til hvordan man forhindrer nye galdesten i at dukke op, således at den også kan anvendes forebyggende.
Bogen fås også i Min Bogklub: pris 242,- kr.
<< Nyere | Ældre >>
Side: 1 (sider i alt: 12)